I den kommende Region Østdanmark står vi overfor store
udfordringer, men også store muligheder. Sundhedsvæsenet er under pres, og vi
har alle mærket, hvordan ventetid, manglende nærhed og uklare patientforløb kan
skabe utryghed.
Samtidig ser vi – med sundhedsreformen - muligheden for at
skabe et sundhedsvæsen, der er mere nært, mere trygt og mere effektivt.
Vi tror på, at patienten altid skal være i centrum. Det
betyder bedre patientrettigheder, smartere brug af velfærdsteknologi, stærke
partnerskaber i de nye sundhedsråd og sundhedstilbud der er tættere på
borgerne. Netop sådan skaber vi nærheden og trygheden.
For os handler politik ikke om systemer og strukturer – det handler om mennesker. Vi tror på et sundhedsvæsen, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd – til gavn for alle i Region Østdanmark.
God læselyst - Camilla Hove Lund, spidskandidat for Venstre til Region Østdanmark
Region Østdanmark skal levere et bedre sundhedsvæsen, der
fungerer på borgernes præmisser - helt tæt på, hvor de bor
Region Østdanmark er en fusion af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vi bliver tilsammen 2,8 millioner danskere, som den nye region skal levere sundhedsvæsen til. Men Region Østdanmark skal ikke være en kopi af de to gamle regioner.
Region Østdanmark skal tilbyde danskerne et bedre sundhedsvæsen - bedre end det vi kender fra de gamle regioner. Det er Venstres ambition.
Med sundhedsreformen, som Venstres sundhedsminister har samlet et bredt flertal i Folketinget bag, får vi i den nye Region Østdanmark mulighed for at opbygge et mere fintmasket sikkerhedsnet og sundhedsvæsen helt tæt på danskerne.
Den mulighed vil Venstre insistere på, at vi udnytter! For det har været Venstres og skiftende Venstre-regeringers ambition i årtier.
Vi kan gøre en kæmpe forskel for de danskere som har allemest brug for et stærkt og fokuseret sundhedsvæsen.
Det vil Venstre. Vi er danskernes sundhedsparti. Og nu skaber vi en ny Region Østdanmark for at gøre danskernes sundhedsvæsen endnu bedre:
For Venstre er nærhed og kvalitet afgørende principper i vores sundhedsvæsen. Vi vil bygge et sikkerhedsnet helt tæt på danskerne – i hele den nye Region Østdanmark.
Vi mener, at sundhedstilbuddene skal tættere på borgerne – alle de steder, hvor det kan lade sig gøre.
Vi vil bygge et tættere samarbejde mellem praktiserende
læger, kommunernes sundhedstilbud og ældrepleje og regionens hospitaler. Og vi
vil bruge ny teknologi, ny medicin og nye behandlingsmetoder til at bringe
sundhedvæsenet tæt på danskerne.
Det kan sikre værdighed, tryghed og livskvalitet for den
enkelt patient. Patienter og pårørende skal mærke sammenhæng, kvalitet og
sikkerhed hele vejen gennem et sygdomsforløb. Det kan samtidig give en meget
lettere hverdag for mennesker med behov for hyppig behandling og
kontrol.
Til gengæld støtter Venstre, at meget specialiseret
behandling er samlet på specialiserede hospitaler. Det er en forudsætning for
kvaliteten i behandlingen, og det gør det muligt at fremme forskning og
udvikling, så vi hele tiden kan udvikle og forbedre sundhedsvæsenet med ny
medicin, ny teknologi og nye behandlingsmetoder.
Men for Venstre er det stadig vigtigt, at der fortsat bliver
et tæt samarbejde mellem lokale hospitaler og specialafdelinger på
Rigshospitalet, universitetshospitaler og andre specialiserede hospitaler. Vi
ønsker at specialiseret behandling kan fastholdes tæt på borgerne over hele den
nye region, når teknologi og faglige miljøer muliggør det.
Vi ved, det kræver nye måder at samarbejde på - f.eks. som når Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samarbejder med Bornholms Hospital, der derved kan fastholde behandlingsmuligheder. Den slags samarbejder skal vi have mere af.
Venstre lover:
At udbrede ny teknologi, som muliggør udredning, behandling og kontrol i borgers eget hjem eller så tæt på, når det er muligt. Så endnu flere danskere får ”stuegang” og det nødvendige tilsyn af sundhedspersonale i deres egen dagligstue, når de er syge.
At udbrede telemedicin og digitale konsultationer, så borgerne ikke skal rejse unødvendig langt for at få enkle råd og vejledning
At som minimum at fastholde de eksisterende akuthospitaler og styrke deres behandlingsmuligheder ved tættere samarbejde med de specialiserede hospitaler, til gavn for alle akuthospitaler, sygehus og borgere i regionen.
For Venstre er det en topprioritet, at alle har let
adgang til en praktiserende læge.
For de praktiserende læger står for 90 procent af patientkontakterne i det
danske sundhedsvæsen. De kender patienterne og deres sygdomsforløb - og de er
patienternes indgang til hele det øvrige sundhedsvæsen.
Derfor er det en topprioritet for Venstre, at vi uddanner
flere læger - og sætter fart på rekrutteringen af flere praktiserende læger og
speciallæger. Især fordi dele af Region Østdanmark mangler praktiserende læger
og speciallæger til områder, hvor der er forholdsvis flest ældre og flest syge.
Venstre vil udrydde den ulighed i sundhed. Vi vil uddanne flere læger - flere
praktiserende læger, flere speciallæger. Til hele den nye region.
Og vi vil uddanne flere sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter og alle de andre sundhedsprofessionelle faggrupper, som er forudsætningen
Venstre lover:
At arbejde for uddanne flere læger samt et tilstrækkeligt antal af andre sundhedsfaglige grupper; sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre og andre sundhedsprofessionelle, som er Det er ikke en særlig faggruppes problem, hvis der ikke er nok medarbejdere. Det er derimod et politisk og administrativt ledelsesansvar
At skabe flere og mere attraktive uddannelsesstillinger på de lokale akuthospitaler og sygehuse, hvor f.eks. yngre læger møder stærkere faglige miljøer og vejledning fra erfarne kollegaer, og hvor bl.a. sygeplejersker, jordemødre også har gode udviklingsmuligheder
At skabe klarere rammer og mere fleksibilitet for alle dem, der gerne vil arbejde i praksissektoren; det er f.eks. flere forskellige løsninger, når der vil etableres praksis
Bedre psykiatri – både for børn, unge og voksne – og pårørende
For Venstre er psykiatrien et område, der alt for længe er blevet svigtet. Det vil vi ændre.
Regeringen har med Venstres sundhedsminister i spidsen præsenteret en 10-års plan for psykiatrien. Den vil Venstre arbejde hårdt for at implementere, samtidig med vi selv sætter ind på området.
Og vi vil investere både i regionens egen bemanding og styrke samarbejdet med private psykologer og psykiatere.
For psykiatrien har været forsømt. Hverken Region Hovedstaden eller Region Sjælland har leveret den nødvendige behandling til psykiatriske patienter. Hverken blandt børn, unge eller voksne.
Der er ikke leveret på en eksplosiv stigning i behovet for udredning og behandling af børn og unge, der mistrives.
I det hele taget er alt for mange blevet udskrevet alt for tidligt. Udskrevet til ingenting – selv om den nødvendige behandling ikke er afsluttet. Og de er til fare for sig selv, deres pårørende og omgivelserne.
Det vil Venstre ændre.
Den psykiatriske skal behandling sidestilles med al anden behandling i sundhedsvæsenet.
Forløbene skal målrettes det enkelte menneskes behov, og så skal det gå meget hurtigere. Medarbejderne skal ikke konstant flyttes rundt, og der skal styr på de centrale patientforløb.
Bl.a. skal Regionen kunne hjælpe kommunerne, så deres forebyggelse bliver bedre, og Børne- og ungepsykiatrien skal følge med i udviklingen af antallet af unge med psykiske lidelser, samt tage sig bedre af deres pårørende.
Venstre lover:
At styrke Børne- og ungepsykiatrien til gavn for både dem med et behandlingsbehov og deres pårørende
At styrke patientrettighederne til hurtig udredning og behandling og arbejde for at behandlingsforløbene bliver smidigere
At bistå kommunerne til bedre forebyggelse blandt børn og unge
At etablere et tæt samarbejde med private psykologer og psykiatere, som kan hjælpe med at nedbringe ventetid på både udredning og behandling.
Ambitiøse patientrettigheder, frie valg, kortere ventetid
For Venstre er ambitiøse patientrettigheder
forudsætningen for tryghed og kvalitet i vores sundhedsvæsen.
Siden Venstre dannede regering i 2001 har udviklingen af det danske
sundhedsvæsen været båret af stadig flere ambitiøse patientrettigheder, som har
givet danskerne sikkerhed for kvalitet og systematisk udredning, behandling og
genoptræning. Både ved kræft og andre store livstruende sygdomme. Nu kommer der
foreløbig 12 nye patientpakker til patienter med kroniske sygdomme.
Oven i det har danskerne med Venstres sundhedsministre i spidsen fået ret til frit at vælge private hospitaler og andre private løsninger, når det offentlige ikke kan levere til tiden.
For Venstre i Region Østdanmark er det en ambition, at danskerne i fremtiden bliver udstyret med stadig flere rettigheder - og også får bedre muligheder for at vælge frit mellem forskellige klinikker. Både når det gælder læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktikere og andre klinikker.
Venstre vil også indføre en ny patient- og pårørenderet.
Ved indlæggelser særligt langt frem fra hjemmet og i særligt alvorlige perioder, f.eks. i den sidste svære tid, skal nære pårørende selvfølgelig også have ret til at være tæt på.
Det kræver en tydeligere lovgivning. Den vil Venstre også arbejde for, fordi det muliggør mere værdige og trygge forløb, hvis f.eks. en nær pårørende kan være der på trods af, at det er en geografisk stor region som den nye Region Østdanmark.
Venstre lover:
At indføre præcis status og opfølgning på opfyldelsen af patienternes rettigheder - og sørge for, at den faktiske målopfyldelse altid er tilgængelig og tydelig for alle
At fremme implementeringen af nye patientrettigheder fra sundhedsreformen
At rettighederne for borgerne altid fremmer lighed i sundhed, uanset hvor man bor i den nye Region Østdanmark
At fremme og synliggøre kvaliteten i behandlingsforløbene og resultaterne samt støtte kvalitetsudviklingen med både ny teknologi og ressourcer
At bruge det private sundhedsvæsen, når ventelisterne er lange. Der er ikke behov for et ideologisk korstog mod privathospitaler og privatpraktiserende læger.
For Venstre er medarbejderne sundhedsvæsenets største styrke – og de fortjener indflydelse, trivsel og tryghed.
Venstre vil gøre Region Østdanmark til en attraktiv
arbejdsplads for alle vores medarbejdere. For det er vores medarbejdere, der
gør forskellen for patienterne i hverdagen. Det er vores medarbejdere, der får
vores sundhedsvæsen til at hænge sammen hele døgnet rundt, når danskerne har
brug for os.
Derfor skal vores medarbejdere have ro, forudsigelighed og mere indflydelse på
deres arbejdsdag.
Vi er sikre på, at medarbejdernes oplevelse af tillid, fleksibilitet og medindflydelse på eget arbejde og egen hverdag er vejen til at sikre et stærkt og effektivt sundhedsvæsen med mere tilfredshed, mere trivsel og færre sygemeldinger.
Samtidig skal medarbejderne i sundhedsvæsenet opleve en fair belønning for deres indsats, gode muligheder for at udvikle sig og for at få deres privat- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen.
I øjeblikket er der uro hos medarbejderne i både Region Sjælland og Region Hovedstaden.
I Region Hovedstaden er uroen særlig stor, da rigtig mange medarbejdere tror, at de skal tvinges til at skifte arbejdssted indenfor den nye region.
I Venstre ønsker vi læger og andre faggrupper i hele regionen, men vi vil samtidig sikre selvbestemmelse for både læger, sygeplejersker, jordemødre og alle andre faggrupper, hvor de arbejder, og i hvilke opgaver de påtager sig.
At ingen medarbejdere tvinges til at skrifte arbejdssted i regionen, men mobilitet og dermed behandlingskapacitet fremmes ved fair, og gennemsigtige belønningssystemer. Vi vil dog pointere, at der skal ske en bedre fordeling af personalet, men vi ønsker dialogen omkring dette.
At der generelt arbejdes med den fleksible arbejdsplads, så vi tilgodeser de behov, som både unge og seniormedarbejdere og særligt den yngre generation har for work-life balance. Vi ønsker et stærkt samarbejde med de faglige organisationer omkring dette.
At det skal være slut med organisatoriske ”stop-and-go”-løsninger samt uklare forandringsprojekter, hvor medarbejderne ikke er med, og det bagefter må laves om. Tværtimod skal medarbejderne inddrages i løsningerne og tilbydes udviklingsmuligheder i ansættelsen, så de kan løfte deres kompetencer og øge deres oplevelse af mening i arbejdet
At sikkerheden styrkes betydeligt. Det er ikke bare i Psykiatrien men på alle arbejdspladserne. Ingen skal være utrygge for at tage på arbejde
For Venstre skal sundhedsrådene skabe sammenhæng – ikke bureaukrati og kassetænkning.
Sundhedsreformen, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, skal skabe bedre sammenhæng mellem behandlingen på hospitalerne, forebyggelsen og støtten i kommunerne og hjælpen hos de praktiserende læger.
Ansvaret for den opgave ligger især hos de nye sundhedsråd, som Region Østdanmark får seks af.
For Venstre i Region Østdanmark handler arbejdet i den nye sundhedsråd om at skabe et samarbejde – samarbejde om at skabe bedre sundhedsvæsen for danskerne.
Venstre lover:
At fremme at samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og de praktiserende læger bliver så enkelt og smidigt som muligt ved f.eks. at få mere sammenhængende systemer og simplere databehandling
At opstille præcise, ensartede mål for alle sundhedsråd, som politikerne skal følge op på og synliggøre overfor samarbejdspartnere og borgere hvert år
Mere forskning og teknologi – bedre behandling i morgen
For Venstre er forskning og teknologi nøglen til bedre behandling i morgen.
Forskning og udvikling er en forudsætning for at det danske sundhedsvæsen også i fremtiden kan levere bedre behandling til danskerne.
Venstre støtter øget forskning og arbejder altid for, at forskerne får gode betingelser, f.eks. i hjælpen til dataindsamling, juridisk rådgivning og i forbindelse med godkendelse af forskningsprojekter.
I dag er vilkårene desværre blevet hurtigt ringere for forskerne.
Venstre støtter også udviklingssamarbejdet med medicinalindustrien; både med de virksomheder, der udvikler ny medicin og med de virksomheder, der arbejder med nye teknologiløsninger. Ny teknologi bringer behandlingsmulighederne nærmere, og den øger også hastighed og kvalitet. I dag kan kunstig intelligens og billedgenkendelse f.eks. fjerne rutineopgaver og øge hastigheden til gavn for både medarbejdere og patienter.
Venstre lover:
At styrke forskningen ved at forbedre vilkårene for forskerne f.eks. i hjælpen til dataindsamling, juridisk rådgivning og godkendelse af forskningsprojekter.
At arbejde for at forbedre rammerne for forskningen, naturligvis forudsat, at forskningen styrker den patientrettede indsats, fremmer behandlingsmulighederne på lang sigt og fremover husker tidligere nedtonede områder; f.eks. forskning i kvindesygdomme og i psykiatriske behandlingstilbud
At fremme, at medarbejderne støttes af den nyeste teknologi og på den måde, at der stilles øgede midler til rådighed som så besluttes anvendt med åbenhed om forventninger og faktisk effekt
Venstre vil nye veje til bedre klima, miljø og grundvand
For Venstre er det en pligt, at regionen og vores sundhedsvæsen går nye veje for klima, miljø og beskyttelse af natur og grundvand.
Venstre i Region Østdanmark vil sætte mere fart på den grønne omstilling.
Og Region Østdanmark, som skal drive og udvikle halvdelen af det dansk sundhedsvæsen, skal gå forrest med at mindske klima- og miljøbelastningen ved driften af vores sundhedsvæsen.
Danske Regioner, hvor Venstres Camilla Hove Lund er formand for klima- og miljøudvalget, har lavet en strategi for udviklingen af grønne bæredygtige hospitaler, som viser vejen til et sundhedsvæsen, der belaster klimaet og miljøet mindst muligt – og Venstre i Region Østdanmark vil implementere den strategi, mens vi udvikler den nye region, vores hospitaler og vores sundhedstilbud.
Vi vil fokusere på at købe grønt, når regionen køber ind. Både for at understøtte klimavenlige løsninger og for at mindske spild.
Vi vil finde nye løsninger i samarbejde med forskningen på de relevante områder og private virksomheder.
Regionens offentlige transport skal både være effektiv og grøn. Vi skal øge mobiliteten for de 2,8 millioner danskere, der bor i Region Østdanmark - og vi skal også bane vejen for nye transportformer og nye drivmidler i den kollektive transport.
For Venstre er det hjerteblod, at vi passer på vores grundvand og jordens ressourcer, når vi laver råstofplaner og planlægger fremtidens brug af naturens råstoffer.
Venstre vil opprioritere rensningen af forurenede jord -
især hvor det truer vores sundhed og vores grundvand.
Venstre lover:
At undersøge og formindske klima- og miljøaftryk i alle dele af Regionen og fortsat arbejde med omstillingen til grønne bæredygtige hospitaler
At inddrage både forskere, medarbejdere og private virksomheder i arbejde på at levere nye bæredygtige løsninger både i vores sundhedsvæsen, i den kollektive transport og ved alle regionens indkøb, og herunder sikre karriemuligheder med fokus på grøn omstilling.
At øge mængden af grøn strøm, som produceres på regionens lokationer
Sætte fart på oprensning af forurenet jord - især hvor forurening truer vores sundhed og grundvandet.
Styrket forebyggelse – bedre liv og mere lighed
Forebyggelse er ikke kun et spørgsmål for sundhedsvæsenet – det er en fælles opgave. Det handler om hele vores liv - og hvilken indretning, vi giver vores samfund og måden vi tænker og lever på.
Det handler om at give mennesker mulighed for et godt liv med trivsel, fællesskab og frihed fra sygdom. Det er afgørende for vores velfærd og for, at samfundet hænger sammen.
Flere får livsstilssygdomme, og flere unge mistrives. Og der mangler i dele af landet de praktiserende læger, som skal sikre alle den rådgivning og vejledning, som kan hjælpe dem, der ønsker at forandre deres livsstil på vejen til et sundere liv.
Samtidig ved vi, at en stærk forebyggende indsats betaler sig – både for det enkelte menneske og for samfundet.
Derfor skal Region Østdanmark have ambitiøse mål for vores forebyggelsespolitik – og sikre, at vi leverer konkrete indsatser, som giver danskerne mulighed for at få et sundere og bedre liv, når de ønsker det.
Venstre vil sætte sundhedsfremme og forebyggelse langt højere op på den politiske dagsorden i Region Østdanmark – og arbejde for et sundhedsvæsen, der ikke kun behandler, men også forebygger.
Venstre lover:
At styrke samarbejdet med kommuner, foreningsliv og erhvervsliv om fælles sundhedsløsninger og lokale forebyggelsestilbud.
At målrette forebyggelsesindsatsen til udsatte grupper – særligt i områder med lavere sundhed og højere mistrivsel.
At arbejde for en stærk, national folkesundhedslov, som forpligter både stat, regioner og kommuner til langsigtet og sammenhængende forebyggelsesarbejde.